Kunstterapi som metode til personlig lederudvikling
Nedenstående artikel er bragt førte gang i tidsskriftet Psykoterapi nr. 3 i 2024.
At være leder, kan være stormfuldt
Jeg har i over 20 år navigeret som leder i den kommunale sektor. Her møder vi mennesker, der har brug for vores hjælp, og vi sættes ofte under pres i de daglige møder, hvor vi skal holde fast i at møde det enkelte menneske med respekt og medmenneskelighed, også i situationer, hvor vi presses af økonomisk stramme rammer og til tider urealistiske krav fra Christiansborg eller fra kommunens politiske strategier. Vi møder mange forskellige mennesker, der er i vanskelige situationer, og vi skal kunne rumme både den anden og os selv.
Denne artikel henvender sig til læsere, både i den private og offentlige sektor, der er interesseret i en lederudvikling, der har fokus på realisering af det hele menneskes potentiale og det er min ambition er at inspirere til at undersøge værdier og blive bevidst om egne normer og blive klogere på sig selv.
Menneske først – leder siden
Ole Fogh Kirkeby skriver i bogen, det nye lederskab: “Lederen kan først virkelig være leder, når han forstår sig på at være menneske” (Kirkeby, 2016. s.7). Det betyder for mig, at lederen må forstå sig på at være menneske og først og fremmest forstå sig på sig selv. Lederen må udvikle sin følelsesmæssige intelligens og på den måde bygge bro og forståelse mellem fornuft og følelser, og det betyder, at lederen må have fokus på sin egen grundholdning, filosofi og personlige livssyn.
Det er for mig et fascinerende og spændende spørgsmål, hvordan vi bliver mere bevidste om de ubevidste og mere usynlige sider i os selv. Jeg mener, at forståelsen for psykologi og filosofi kan være med til at øge personlige indsigter og øge mod til at gøre det usynlige synligt.
Som kunstterapeut og som leder er jeg optaget af at benytte kreative metoder, både indenfor organisationsudvikling og personlig lederudvikling og dermed fokus på udvikling af det hele menneskes potentiale og ikke kun på den faglige og professionelle udvikling.
Jeg mener, at selvudvikling og selvindsigt, kan være med til at styrke og forbedre den enkeltes arbejdsglæde og imødegå udvikling af stress. For lederen kan det være med til at modvirke uhensigtsmæssig lederadfærd, der til syvende og sidst ikke skaber følgeskab, motivation og engagement hos medarbejderne.
Kunstterapi som metode til personlig lederudvikling
Kunstterapi er en psykoterapeutisk metode, der benytter kreative udtryksformer og kunstarter til brug i den personlige udviklingsproces og det er i de kreative processer der sker en aktivering og udvikling i det ubevidste.
I kunstterapeutisk praksis benytter vi metoden aktiv imagination, “Aktiv imagination er den mest kendte kreative metode i Jungs psykologi. Det er en metode, hvor man i vågen tilstand aktivt forholder sig til det ubevidste igennem forestillingsevnen”. “Det centrale ved den aktive imagination er, at afgrænse dele i den ubevidste, så det bliver muligt at indlade en imaginær samtale, hvor der er et gensidigt og respektfuldt forhold mellem det bevidste og det ubevidste” (Skov, 2009. s. 155 og 156).
Man kan sige, at det er en imaginær samtale og en proces, der skaber forbindelsen imellem Jeget og Selvet. Man kan beskrive det i 2 faser, – først lader man det ubevidste komme op i form af den kreative proces, hvor man arbejder uden Jegets indblanding. Herefter kommer forståelse og tolkningsfasen og her er Jeget part i processen.
Jeg er uddannet Diplom kunstterapeut på Institut for Kunstterapi v/ Vibeke Skov og her ligger hovedvægten på Psykoanalytiker Carl Gustav Jung`s teori og det er fra dette teoretiske ståsted jeg vil inddrage et perspektiv på personlig lederudvikling.
JUNG`S personlighedsmodel i et perspektiv på personlig lederudvikling
Carl Gustav Jung inddeler psyken i forskellige niveauer, Personaen, Jeget, Skyggen, Animus og Anima og Selvet. Det øverste niveau er Personaen og jf. Carl Gustav Jungs dybdepsykologi, er det en arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, som vi påtager os i det sociale liv. Persona er egentlig den maske som skuespillere brugte i det antikke teater. Således har man en Persona i forhold til sit arbejde og den funktion, man har i hverdagen.
Eksempelvis kan man som leder identificere sig med sin lederrolle, uden at det er overensstemmelse med ens personlighed og indre værdier, og dermed optræder man som om man spillede et skuespil. Dette vil formentlig udløse en utilfredshed eller demotivation, som den enkelte til tider kan have svært ved at gennemskue, hvor kommer fra.
Personligt har jeg, som leder prøvet, at virksomhedens værdier for ledelse og pædagogik, ikke stemte overens med mine værdier og mit menneskesyn. Jeg var i den heldige situation, at jeg kunne sige min stilling op og det var en vidunderlig følelse at følge mine værdier og overbevisninger, – den jeg følte, at jeg var inderst inde.
Man kan vel sige, at der skal være overensstemmelse med den man er inders inde og den position eller rolle, eks. leder, som man er udadtil.
I forbindelse med lederuddannelser hvor der kun fokuseres på, hvordan man optimerer drift og motiverer medarbejderne, er der en risiko for at lederen kun lærer managementbaseret ledelse og ikke om hvem han eller hun selv er. Ledelse af både af sig selv og andre kalder på, at forstå sig på det at være menneske og først og fremmest forståelse på sig selv.
Dialog imellem jeget og selvet
Det lille barn fødes med et Selv og her ligger frøet eller kimen til at udvikle et Jeg. Man kan sige, at barnet ved fødslen er tæt på sig selv, og når barnet “udsættes” for livet og dets udfordringer udvikles Jeget.
Jeg forstår Jungs individuations proces på den måde, at forstå Selvet eller komme i kontakt med Selvet, er en proces der bevæger sig gennem livets begivenheder og forståelsen af disse. Man kan sige, at det først når man ser i bakspejlet, at man kan begynde, at forstå sig selv.
Hvad ens Selv er, kan være svært at præcisere og det er et kompliceret begreb. Man kan sige, at det er en mulighed, og at det drejer sig om at skabe en indre relation – en kontakt eller dialog mellem Selvet og Jeget. Denne dialog kan understøttes med aktiv imagination og kunstterapi.
Vores opvækst og livets begivenheder vil nemlig præge os og præge det tilknytningsmønster, som vi udvikler. Det bliver afgørende for, hvordan vi senere i livet som voksne indgår i relationer med andre – for eksempel til en partner, egne børn, arbejdskollegaer, chefer og venner. Som leder, er det derfor interessant at kende til tilknytningsmønstre.
I kunstterapien kan vi eksempelvis benytte os af collage eller at lederen maler et familieportræt af de personer, der har haft betydning for lederen. Herefter foretages der, sammen med en kunstterapeut, en aktiv imagination, der kan pege på forholdene imellem personerne, og hvilke egenskaber lederen kan genkende hos sig selv, og hvilke der ligger langt fra lederen selv, eller som man har fortrængt eller som man længes efter.
Man kan sige at ledere med et trygt tilknytningsmønster har gode forudsætninger for at imødekomme de krav, der stilles til lederen i dag som f.eks. emotionel intelligens, resiliens og selverkendelse, samt varme og venlighed. Omvendt vil en leder med utrygt tilknytningsmønster ikke umiddelbart være i stand til at indgå i et nærværende og anerkendende samspil med medarbejderne, men kan komme til at optræde hård eller dominerende eller det modsatte, – eftergivende og fraværende.
Når vi som ledere arbejder med vores personlige lederudvikling er tilknytningsmønstre en del af indholdet i vores livsrygsæk – og det er den rygsæk, som vi nogen gange går med foran os, og som påvirker den måde, vi leder på. Vi må tilegne os en større forståelse af os selv og dermed opnå en større frihed til at være den man er – man kan vel sige, at vi kan genopstå indefra.
Skyggen – inspiration i dyrekassen
Jeg indleder dette afsnit med en historie af Platon. Platon beskrev sjælens balance gennem historien om en vognstyrer med to heste, en sort hest, uden vinger, der havde det onde og begærets lavere sider i sig og en hvid hest, der havde vinger, og som havde det gode i sig. Hvis det lykkedes vognstyreren at erkende begge hestes sande væsen, både individuelt og i fællesskab vil de løbe i trav og sjælen vil være i harmoni med sig selv. Den gode måtte trække det mørke med op. Platon mente nemlig, at det var den hvide hest der skulle hjælpe den sorte hest med op.
I kunstterapien kan vi benytte historien til at undersøge lederens skyggesider, de sider som ikke var velsete i vores opvækst. Den sorte hest kan have mange egenskaber. Den kan være frygtsom, grådig, vred, hævngerrig, ond, egoistisk, manipulerende, doven, kontrollerende, fjendtlig, grim, ufortjent, billig, svag, dømmende, – listen er lang. Børn giver udtryk for hele paletten, – uden at skamme sig, men som de vokser op, oplever de at mange af egenskaberne ikke er velsete i deres familie og omgivelser. Vi må kende til begge heste – for de kan repræsentere vores skyggesider.
I kunstterapien benytter vi gerne dyrene i dyrekassen, og her kan vi bruge dyrene til at undersøge lederens egne hestes egenskaber og dermed egne skyggesider og deres indflydelse på livet.
Skyggen er alt det, vi ikke vil være, det vi fornægter, fortrænger og det vi ikke vil se os selv som. Det vi får ros og anerkendelse for, vil vi sætte forrest i vores persona, og det vi er blevet skældt ud for at være eller bare det vi fornemmer, der ikke har værdi i vores familie eller kultur, vil vi sætte i Skyggen. Det bliver egenskaber, som vi ikke har fuld adgang til, men som vi har brug for, – så vi kan føle os som hele mennesker.
Når vores forældre skældte os ud for at være (vælg en skyggeside) … så fik vi en følelse af at være forkerte og uønskede, og vi skyndte os at gemme den egenskab væk, for at undgå at mærke skam.
“Konfrontationen med skyggen drejer sig for Jung ikke om, hvordan man kommer af med denne, men om hvordan Jeget kan leve sammen med Skyggen, uden at der opstår for store ulykker”. (Grønkjær, 2010. s. 131).
Man kan sige, at når Jeget har integreret sig med en skyggeside, vil man få kontakt til denne egenskab og kunne bruge den konstruktivt i sine handlinger, og kan nemmere rumme denne side/egenskab hos andre.
Vi tager også vores Skyggesider med på jobbet – både som leder og medarbejder. Eksempelvis har vi mange fordomme om, hvad en leder ikke må være eks. svag, vag, i tvivl, ufleksibel, og utilgængelig.
Målet er ikke at blive fuldkommen og perfekt, men det Jung kalder “at blive hel – at blive rund”. Det drejer sig om friheden til at være den, man er, og det mørke hører med til livet.
Vores projektioner og vores kontakt med andre Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre – derfor går vi rundt og laver ubevidste projektioner. Vores ubevidste opdager en egenskab hos andre, som vi har undertrykt hos os selv.
Når vi kommer i kontakt med, og erkender vores Skygge og lærer af vores projektioner kan vi blive mere modige og komme i kontakt med vores mod. Det kan betyde, at vi ikke mere vil være så bange for at fejle, men være mere trygge i at kaste os ud i noget ukendt.
Skyggen kan berige vores liv – det er muligheden for at rumme kontrasterne i livet. Uden kendskab og integration af ens skyggesider kan man nemt fremstå som stiv og dogmatisk, ensporet og ensidigt og uden solidaritet med medmennesker og med meget ringe mentaliserings evne.
Som leder mener jeg, at det er vigtigt at kende og arbejde med sine skyggesider både for at blive klogere på sig selv, og for at man bedre kan forstå og håndtere andres forskelligheder.
Hvis man ikke kigger på sine skyggesider, er der risiko for at leve et facadeliv, fordi man har lukket ned for halvdelen af sig selv. At undersøge skyggesider er en måde at forholde sig til sig selv på – og lære sig selv bedre at kende på et dybere plan.
Anima og Animus – Det indre parforhold
Udviklingen af et modent selv, kræver integration af det modsatte køns egenskaber.
Anima og Animus findes ubevidst i vores psyke, og vi oplever elementer af det andet køn i os selv igennem en anden. Gifter vi os fordi vi møder en, der har alt det, vi ikke selv besidder og når/hvis vi så får øje på de egenskaber i os selv, skal vi genetablere kærligheden til den anden, i virkeligheden genforelske os i den, som den anden i sandhed er.
I Vibeke Skovs bog Det skabende menneske beskrives Anima i manden som “mandens indre kvinde der bringer ham omsorg og inspiration og hjælper ham med at realisere sig selv på en måde, som bringer ham følelsesmæssig tilfredsstillelse”. “Kvindens indre mand (Animus red.) hjælper hende med at målrette og realisere sig selv som menneske. Han giver hende viljen og tilliden til egen autoritet”. (Skov, 2005. s. 27).
Når jeg bringer balancen i det indre parforhold ind i et ledelseskontekst, kan man beskrive kontakten til det kvindelige – Anima, som lederens evne til eks. empati og indlevelsesevne og kontakten til det mandlige – Animus, som evnen til at være rationel og målrettet.
En leder, der eksempelvis ikke har balance eller kontakt til Animasiden, kan fremstå uden empati og indlevelsesevne for medarbejderne og modsat hvis en leder ikke har kontakt med Animussiden, kan der opstå problemer med at fremstå målrettet og sætte retning.
Da kvinder kom på arbejdsmarkedet og begyndte at komme ind på ledelsesgangene, kunne man opleve kvindelige ledere, der både klædte sig som mænd og som primært var i kontakt med, – og som ofte identificerede sig med den mandlige side, – sin Animus. Denne uligevægt skabte uempatiske og hensynsløse ledere. Det samme er gældende for mænd, der ikke har balance og kontakt med sin Animaside.
I kunstterapien kan lederen eks. forme en lerfigur af det, som lederen oplever som sin Anima og derefter en figur af sin Animus og derefter foretage en aktiv imagination, som en dialog imellem disse figurer, dette kan eks. bevidstgøre en evt. modvilje i integration af en af siderne
At lave denne øvelse i forbindelse med personlig lederudvikling kan synliggøre de to side og være med til at bringe balance og forståelse for lederens egne handlemønstre og måske de indre konflikter der kan være tilstede i forbindelse med at udøve ledelse, – både med hjerne og hjerte.
I dag efterspørges autentiske ledere
Det handler om, at lederen skal være sig selv, være ægte og troværdig. Det betyder også, at man viser sin sårbarhed og til tider sit inderste eks. som autentisk og passioneret leder. I den forbindelse er der risiko for at opleve skamfuldhed, hvis ens passion eller gerning devalueres eller nedgøres og man dermed bliver ramt på sit inderste. Som leder drejer det sig om at forstå sig på sig selv,- både som leder og som menneske.
Lederen må udvikle sin følelsesmæssige intelligens og på den måde bygge bro og forståelse mellem fornuft og følelser. Da jeg selv er interesseret i at bruge kreative metoder i mit lederskab og forene min passion for både kreativitet og organisation, -og ledelsesudvikling, er det naturligt for mig at undersøge og udvikle kunstterapeutiske metoder i forbindelse med dette. Jeg mener, at filosofi, psykologi og psykoterapeutuddannelser er velegnede for ledere, der ønsker at arbejde med det personlige lederskab og på at blive klogere på det at være menneske.
Det betyder ikke, at lederen skal være terapeut og medarbejderne skal være klienter, men når lederen udvikler og øger sin forståelse på mennesker, og på hvem vedkommende selv er, mener jeg, det er med til at øge og styrke lederens egenskaber og personlige kvalifikationer eks. i forbindelse med at motivere både medarbejderne og sig selv, forstå og facilitere bevægelse og forandring,
påtage sig og fylde “magten ud”, når det er nødvendigt og prioritere, når presset bliver for stort.
Vi må også som ledere tilstræbe, om nødvendigt, at overskrive og korrigere eget evt. utrygge tilknytningsmønster, for at kunne indgå i en relation der skaber følgeskab, og kunstterapi er en terapiform, der kan benyttes både individuelt og i ledelsesgrupper. Ved kunstterapeutiske aktiviteter, kan vi komme i kontakt med det der er svært at sætte ord på, og når sanserne inviteres ind i samtalen betyder det, at det bliver muligt at reflektere fra et dybere sted.
Angst, stress og depression viser sig at være de nye folkesygdomme. Vi tror, at alt vi skal gøre er en større indsats, derefter vil alt blive godt,- og sociale medier, bøger og magasiner hos boghandleren viser os nøglen til lykke. Vi bliver nødt til at forbinde os til vores inderste identitet og personlige værdier, ellers bliver vi syge. I Japan har de faktisk et ord for det, at dø pga. overanstrengelse: Karoshi. I Danmark er det nok ikke kommet så vidt, men udbrændthed er et fænomen, der kan kobles til de nye nævnte folkesygdomme.
Litteratur og Kilder
Grønkjær, Preben, Jungs analytiske psykologi, 3. udgave, 2. oplag, 2010, Hans Reitzels Forlag
Kirkeby, Ole Fogh, Det nye lederskab, 1. udgave, 10 oplag, 2016, L&R Business.
Skov, Vibeke, Det skabende menneske, 1. udgave, 3. oplag 2005, Forlaget Marcus
Skov, Vibeke, Kunstterapi, 1. udgave, 1. oplag 2009, Forlaget Marcus
Lidt om mig
Karin Sieling Jønson, født 1963 og jeg er optaget af det kreative og visuelle udtryk i forbindelse med selvudvikling og selvindsigt. Jeg er uddannet Diplom Kunstterapeut og Protreptikker (filosofisk coach). Derudover er min uddannelsesmæssige baggrund pædagog og bl.a. Diplomuddannelse i projektledelse og filosof og ledelse, HR-konsulent og neuroaffektiv uddannelse indenfor ledelse og psykoterapi.